
Velkommen til Røde Kors Hjemmet
Et trygt hjem med plads til livet
På Røde Kors Hjemmet i Løgstør er vi først og fremmest et hjem. Et sted, hvor mennesker bor, lever deres hverdag og er en del af et fællesskab.
Vi lægger vægt på nærvær, tryghed og respekt for det enkelte menneske. Her skal der være plads til forskellighed, gode samtaler, grin og de små øjeblikke, der gør hverdagen værdifuld.
Hverdagen på Røde Kors Hjemmet er præget af et aktivt fællesskab med mange aktiviteter og arrangementer. Familie og venner er en naturlig del af huset, og vi gør meget ud af, at vores beboere fortsat kan have et godt og meningsfuldt liv med udgangspunkt i deres egne ønsker og behov.
Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag er med til at skabe en tryg og hjemlig atmosfære. Sammen gør vi os umage for, at Røde Kors Hjemmet er et godt sted at bo – og et godt sted at komme på besøg.
Velkommen indenfor.